I 1970 fik kommunalreformen står indflydelse på Svogerslev. Svogerslev kæmpede for at undgå en sammenlægning med Roskilde, men istedet blev konsekvenserne at den meget gamle tilknytning mellem Kornerup og Svogerslev blev brudt, idet den nye kommunegrænse kom til at gå mellem de to byer. I perioden 1964-1970 var den nuværende hovedbygning fra Nordgården kommunekontor. Efter 1970 blev denne observationsskole og fra 1992 er den nu sognehuset, hvor kirkens arrangementer med foredrag osv. holdes samt hvor konfirmandundervisningen foregår.

I 1976 blev der vedtaget en bevaringsplan for det gamle Svogerslev, nemlig fra Svogerslev Kro, hen forbi kirken via Kirkevej, Gadekæret, Bygaden, Smedjen og Strædet. Gamle træer og bevoksninger må derfor ikke fjernes uden tilladelse og uden der plantes nyt. Evt. nye huse skal holdes i stilen, og der må ikke være større reklamer udenfor evt. mindre butikker og værksteder.

 

Sognehuset Nordgården

Palle Christensen, sekretær i Svogerslev menighedsråd 1988- 92.

Kornerup og Svogerslev udgjorde indtil kommunesammenlægningen i 1970 et fælles pastorat. Hver kirke havde sit eget menighedsråd. Efter 1960 var der omfattende udstykninger i Svogerslev med en kraftig stigning i antallet af indbyggere. Ved kommunesammenlægningen i 1970 blev Kornerup-Svogerslev kommune delt, så Svogerslev blev en del af Roskilde Kommune, og Kornerup blev en del af Lejre Kommune. Kirkesognene forblev samlede med en fælles præst fem til 1994, da pastor Wulff-Petersen gik på pension. Menighedslivet var fælles for de to sogne med gudstjeneste i begge kirker hver søndag og med konfirmationsforberedelse i præstegården i Kornerup sant fælles "Sognets Aften" for begge menigheder med foredrag, diskussion samt kaffe og kage; bortset fra særlige lejligheder som f. eks. et besøg af Bodil Koch, var der omkring 20 deltagere. Desuden var der en lille bibelkreds, der mødtes regelmæssigt med deltagelse af præsten. Kirkegangen var ikke overvældende sidst i 1980'erne; dog var der en groende fornemmelse af, at Kornerup og Svogerslev ikke ville have de samme kirkelige behov i fremtiden.

 

Figur 1 Nordgården før nedrivning af udlængerne

I 1990 stod Roskilde Kommune overfor en beslutning om en fremtidig anvendelse af Nordgården, som havde huset en specialskole. Før kommunesammenlægningen fungerede Nordgården som kommunekontor m.v. for Kornerup- Svogerslev kommune med alle tilbygninger intakte. Omkring 1970 blev udbygningerne revet ned. Ad uransagelige veje blev Svogerslev menighedsråd oplyst om Nordgårdens status. Derpå fulgte nogle uformelle kontakter mellem kommunen og menighedsrådet, som mundede ud i en mere direkte samtale om et eventuelt køb af Nordgården til menighedshus. Dette fremgår især af en korrespondance mellem menighedsrådet og Roskilde kommune først på året 1991.

Efter anbefaling fra provstiet inviteres arkitekt m.a.a.Keld Wohlert til at udarbejde et forslag til anvendelse af Nordgården som sognehus. Man har drøftet forskellige løsninger for udnyttelsen af stueetagen til mødelokaler. Det er et problem, at det vil være vanskeligt at indpasse en harmonisk mødesal i det eksisterende hus. Menighedsrådet har informeret stiftet om planerne og bedt om hjælp med en finansiering. I februar 1991 foreligger det første udkast fra arkitekt Wohlert. Menighedsrådet beslutter at gå videre med forslaget og sender i januar 91 et købsforslag til Roskilde kommune underskrevet af formanden, Karen Nilsson. Holdningen til projektet synes på dette tidspunkt at være, at man vil indrette en konfirmandstue i Nordgården, Der foreligger et brev fra pastor Wulff-Pedersen til arkitekten om ønskerne til dette lokale Desuden vil sognet få brug for en præstebolig. Derfor spørger man kommunen i februar 1991, om menighedsrådet kunne købe jorden øst og syd for Nordgården, da dette ville kunne bruges til bygning af en mødesal på 80 kvadratmeter og en præstebolig. Det oplyses dog, at det ikke har været muligt at få en stillingtagen fra provsti og stift på dette tidspunkt.

Figur 2 Planskitse for trelænget bygning og forslag til tilbygning fra arkitekten april 1991

I juni 1991 kommer der afslag fra provstiet. Derefter arbejdedes der dog i menighedsrådet videre med to projekter, og arkitekt Wohlert udarbejder i løbet af sommeren to skitseprojekter. Det ene er en totalombygning af Nordgårdens stuehus, og det andet omfatter en tilbygning med mødesal, medens stuehuset omdannes til kontorer og mindre møderum. Forelagt disse to forslag begynder en mere seriøs sagsbehandling, hvor øvrigheden involver kgl. bygningsinspektør Karsten Rønnow i sagen. Breve udveksles ad kommandovejen, som går fra menighedsråd til provsti og provstiråd og derfra videre til stiftsøvrigheden, hvor biskoppen sidder. Den kgl. bygningsinspektør kommenterer på begge forslag og hælder vist mest til en tilbygning. I hvert fald anbefaler han, at menighedsrådet køber Nordgården og arealet vest for kirken. Dette areal har menighedsrådet dog købt efter en brand i det hus, der lå der.. Menighedsrådsformand Karen Nilsson og borgmester Henrik Christiansen underskriver en slutseddel den 26. maj 1992 for Nordgården. På et møde i menighedsrådet i marts 1992 opridser den kgl. Bygningsinspektør yderligere 2 muligheder. Den ene er en nedrivning af Nordgården og opførelse af en sognegård på dette sted. Den anden omfatter en ny sognegård på stykket vest for kirken. Menighedsrådet må nu overveje sagen igen.

Resultatet af overvejelserne bliver et forslag sendt til øvrigheden om en ombygning af Nordgården. På opfordring fra øvrigheden lader menighedsrådet arkitekten gennemarbejde et projekt til ombygning af begge etager på Nordgården. Prisen inklusive inventar og haveanlæg anslås til 3.6 mio kr.

I december 1992 tiltræder et nyvalgt menighedsråd.

I foråret 1993 anbefaler provstiet efter aftale med stiftet, som igen har rådført sig med den kongelige bygningsinspektør. et etapeopdelt projekt baseret på et forslag fra arkitekten af 23. oktober 1992.

Ombygning af de bærende konstruktioner muliggør en mødesal. Etape 1 omfatter stueetagen og trappen til loftet, og etape 2 omfatter loftet.

 

Figur 3 Godkendt forslag til etaperne 1 og 2, oktober 1992

Arkitekten kunne herefter gå i gang med detailprojektering. Imidlertid kommer finansieringen først på plads i løbet af sommeren 1993. Der bevilges et lån på 2 mio kr af stiftsmidler. Menighedsrådet har selv 1 mio kr, og resten fremskaffes direkte fra provstiet.

Ombygningen påbegyndes. Undervejs opdages nogle ukendte kloakproblemer, som dog bliver løst.

For den ingeniørmæssige del af arbejdet ansættes det rådgivende ingeniørfirma Bay & Elkær.

Håndværksarbejdet udbydes i licitation, og resultatet foreligger i november 1993 med følgende vindere:

Murerarbejdet Ove Didriksen

Tømrerarbejdet Kjeld Koch

VVS-arbejdet Albertsen & Holm

EL-arbejdet MJ Elektro

Malerarbejdet Jersie Installationsforretning

I august 1994 kan menighedsrådet med Aase Vejby som formand fejre indvielsen af Nordgaarden som Sognehus med en festgudtjeneste med sognets nyligt tiltrådte præst, Elsebeth Garde kjær; og med deltagelse af biskop Bertil Wiberg.

Figur 5 Nordgården 2016

Imidlertid skulle der gå en del år, inden menighedsrådet fandt de nødvendige midler til at gennemføre etape 2 af ombygningen, restaureringen af loftsetagen. Denne ombygning stod færdig i begyndelsen af 2007.

Historien om sognehuset Nordgårdens etablering er baseret på.

- Arkitekt m.a.a. Keld Wohlerts arkiv

- Menighedsrådets arkiv

- Palle Christensens erindringer om byggesagen

Svogerslev den 12. april 2016