Svogerslev Kirke tilbyder babysalmesang for babyer mellem 4-10 mdr.

Det første vi erfarer, er hjertets slag og åndedrættets sus - en slags musik er det. Kirken tilbyder med babysalmesangen nogle væsentlige kvaliteter i det tidlige forældre/barn forhold, samtidig med at der sker en tilknytning til salmen, sangen og kirkens rum.

Kom og syng med på salmer og sange, ledsaget af fagter og enkle sange og danse. Der kræves ingen særlig sangstemme for at være med. Alle børn elsker at høre netop deres mors eller fars stemme.

Det koster 250,- kr. at deltage.

Marianne Elisabeth Søeborg står for babysalmesangen og modtager tilmeldinger på tlf: 26 59 28 10 eller me@l1.dk